|
|
 |
Lars Hansen, Malerskolen i Göteborg, 1843
 Lars Hansen (1813-1872) var på flere måder en fremsynet mand. Bl.a. gik han stærkt ind for udvidede uddannelsestilbud for kvinder. Det var nu nok snarere for egen overlevelses skyld og i forlængelse af en klassisk borgerlig tradition, at han i 1841-43 oprettede en malerskole for kvinder i Göteborg. I denne miljøskildring af Malerskolen i Göteborg indgår bl.a. tre billeder på væggene i atelieret, alle malet af Lars Hansen, et af dem er portrættet af Adam Oehlenschläger. Værkerne er i dag i Bornholms Kunstmuseums eje.
Kristian Zahrtmann, Det mystiske Bryllup i Pistoia, 1894
 Kristian Zahrtmann (1843-1917) var den første af de store indfødte kunstnere på Bornholm. Selvom Zahrtmann slog sig ned i København og tilbragte de fleste af sine somre i den italienske bjergby Civita d´Antino, bevarede han en stærk tilknytning til øen. Det mystiske bryllup i Pistoia er fuldført i atelieret i Amaliegade. Udgangspunktet har været en skitse af domkirken i Pistoia samt et mindre billede af et møde på en trappe. Billederne er komponeret sammen til en scene, der iflg. Zahrtmanns egne optegnelser, skulle være et bryllup mellem biskoppen og abbedissen i Pistoia. En historisk begivenhed, der udspillede sig i år 1500 med det formål at iscenesætte en symbolsk levendegørelse af foreningen af Gud og Kirke. Næppe nogen kunstner i Danmark har været udsat for så svingende en bedømmelse som Kristian Zahrtmann. I sin egen samtid berømmet og næsten forgudet både som maler og lærer, for derefter at synke og som maler at blive behandlet mest som en kuriositet. Nye tider og nye indgange til maleriet har både nationalt og internationalt igen åbnet en forståelse for Zahrtmanns kunst, netop fordi han som ingen anden formåede at forny dansk maleri ved indgangen til det 20. århundrede og måske er det denne ”fin de siecle ånd” der her ved indgangen til et nyt århundrede gør, at Zahrtmann igen omfattes med betydelig interesse.
Michael Ancher, Ved bedstemoderens sygeseng, 1879
 Michael Ancher (1849-1927) er født og opvokset på Bornholm. Dette maleri er et af de få billeder Ancher malede på Bornholm efter han var taget til Skagen. Michael Ancher var en af de første kunstnere som kom til Skagen i 1870erne, men inden ret længe var det ellers så jomfruelige landskab af oprindelige og særprægede motiver invaderet af kunstnere. I sin ærgrelse over at skulle dele motiverne med alle de andre stak Michael Ancher af til Bornholm og benyttede sit ophold på fødeøen til at male en bornholmsk genrescene.
Karl Isakson, Udsigt over Gudhjem, 1921
 Karl Isakson (1879-1922) kom til Christiansø første gang i 1911 og malede i de kommende år indtil sin tidlige død en hel række billeder fra både Christiansø og Bornholm. I dette billede har Isakson stået på den eftertragtede plet ved Bokul over byen og haft udsigten for sine fødder. Gudhjem, byen, der terrasseformet løftede sig over havet, lod sig variere i det uendelige. Man fornemmer tydeligt, hvordan landskabet og bygningerne på øen appellerede til Isaksons formsprog og dyrkelse af koloritten.
Olaf Rude, Komposition med Sort Hvid Kvinde, 1918
 Olaf Rude (1886-1957) kom til Bornholm første gang i 1919 og bosatte sig fast på øen fra 1930erne. I starten af tyverne fik han eget atelier- ”Havkatten” på Løsebækken i Allinge. Denne komposition er imidlertid malet før Rude besøgte øen og viser den relativt korte, men intense kubistiske periode i Rudes værk. Ved bl.a. en forenkling af motivet i ornamentale flader og en dyrkelse af det dekorative ved motivet, bringer billedet inspirationen fra Picasso i erindring. Efter 1920 forlod Rude igen kubismen til fordel for en langt mere løs stil, hvor kolorismen blev det primære i en dyrkelse af især landskabet som motiv. Rude blev herefter kendt som en meget trofast skildrer af det bornholmske landskab.
Edvard Weie, Skovvej. Christiansø. Morgen, 1917/18
 Edvard Weie (1879-1943) fandt ligesom Isakson motiver i Christiansøs klippe- og bastionslandskaber, der harmonerede med begejstringen for den franske kunstner Cézannes nytænkninger af kunsten. Han kom til øen første gang i 1911 og billederne herfra indtil 1920 er blandt hans mest kendte. Tilsyneladende er de resultatet af mødet med et miljø, der virkede stærkt inspirerende på ham. I et brev til en veninde skriver Weie i 1913 : ” Ihvorvel jeg i dag ligefrem omstraaeles af en næsten sydlandsk natur og de klangfuldeste Farver, hvor Østersøen pynter sig i Middelhavsblaat, og Klipperne suger Lyset i sig, saa de ligner en kæmpemæssig samling østerlandske Frugter i de klareste gule og mættet Orange…. ”. Selvom Weie ønskede at forny det moderne kunstværk gav han aldrig slip på naturen i sine billeder. Faste motiver blev gentaget og gennemarbejdet i mange variationer, heriblandt motiverne fra Christiansø.
Oluf Høst, Vinterlandskab. Gården indvendig, 1940
 Som den eneste af Bornholmermalerne var Oluf Høst (1884-1966) ”rigtig bornholmer” - Han havde dog været i København en periode for at studere, men flyttede tilbage til øen i 1929, hvor han sammen med sin familie blev til sin død. Det lille husmandssted Bognemark i nærheden af Gudhjem var et af Høsts foretrukne motiver. Høst erhvervede selv gården i 1935 og brugte siden hen motivet som en form for billedskema, som han kan variere i forskellige udgaver alt efter hvilken stemning han befandt sig i. Høst har malet mere end 200 variationer med en tiltagende abstraktion i løbet af årene.
Niels Lergaard, Morgen ved Havet, 1944
Niels Lergaard (1893-1982) slog sig ned på Bornholm i 1928, hvor han malede i en lidt anden stil end sine samtidige kolleger. Han er blevet kaldt for mørkemaler og det skyldes, at der ikke var øens intense lys og farver, der primært interesserede ham, men mere motivets konstante egenskaber. Efterhånden blev Lergaards malerier mere og mere abstrakte i formsproget uden at han dog på noget tidspunkt giver helt slip på naturindtrykket. Han forsøger i modsætning til f.eks. Høst, der skildrer det umiddelbart oplevede og sansede stemningsbillede, at omsætte indtrykket af landskabet eller naturen til nogle universelle former. Således koncentrerer han sig også i de fleste af sine værker om relativt få motiver, med udsigten over havet fra Gudhjem som et af de vigtigste.
Kræsten Iversen, selvportræt i gul trøje, ca. 1925-30
 Kræsten Iversen(1886-1955) kom til Bornholm første gang i 1920 og besøgte øen sammen med sin familie de følgende somre, hvor de opholdt sig i et hus nær havnen i Svaneke. Dette selvportræt af Kræsten Iversen repræsenterer ikke den side af kunstneren som er mest kendt i offentligheden, nemlig som udsmykningskunstner på offentlige steder, bl.a. i kirker og på sygehuse. Men også som staffelimaler var Iversen af betydning – ikke mindst som medlem af ”Bornholmerskolen”. Og som sine samtidige malerkolleger var han især optaget af farverne og deres samspil og dynamik. Han bevægede sig imellem det naturalistiske udtryk og det nye abstrakte formsprog, hvilket kan ses i mange af hans værker også i dette selvportræt, hvor man næsten hvordan det abstrakte og det naturalistiske kæmper om at trænge mest igennem.
Richard Mortensen, Gudinden fra Holkadalen, 1935
 Sommeren 1935 var en meget produktiv periode for Richard Mortensen(1910-93), der havde slået sig ned i et atelier i Holkadalen i Gudhjem. Her malede han sine såkaldte Gudhjem-billeder. Gudinden fra Holkadalen er fra perioden og har fået sin titel både med reference til myten om en gudinde, der levede i dalen og til keramikeren Lisbet Munch-Petersen, som Richard Mortensen kendte og besøgte i hendes keramiske værksted i Gudhjem.
|
|
|
|
|
