Søg i samlingen

  hjemmesiden ”Kunst Index Danmark” er det nu muligt at søge i værkerne på Bornholms Kunstmuseum samt alle andre danske kunstmuseer. Siden udbygges løbende med informationer om tilkomne værker. På www.kid.dk kan der søges i flg. baser:

Kunst Indeks Danmark

Det centrale register over kunstværker i danske museer og samlinger. Registret blev grundlagt i 1985 og drives i dag af Kulturarvsstyrelsen på basis af museernes egne indberetninger. Databasen rummer på nuværende tidspunkt oplysninger om ca. 39.000 værker af danske og udenlandske kunstnere. Man er i gang med at gøre basen klar til at kunne rumme endnu flere oplysninger om de enkelte værker, bl.a. også billedmateriale.

Weilbachs Kunstnerleksikon

Et opslagsværk som vi kender som tunge grønne bøger, findes nu også digitalt som en søgbar database over danske kunstnere og udenlandske kunstnere med tilknytning til Danmark. Digitaliseringen baserer sig på den fjerde og seneste udgave af det trykte leksikon, 1993-2000. Leksikonet udkom første gang i 1877-78 og rummer for nærværende oplysninger om knap 8.000 billedkunstnere og arkitekter.

english | deutsch | dansk
Bornholms Kunstmuseum       |       Helligdommen       |      Rø      |       DK-3760 Gudhjem       |       Telefon (+45) 56 48 43 86       |       Telefax (+45) 56 48 43 58