Beretning 2010

Bornholms Kunstmuseum

 

Følgende fonde, legater, firmaer samt offentlige myndigheder har i 2010 støttet Bornholms Kunstmuseums virksomhed herunder afholdelse af European Ceramic Context

A.P. Mortensen og hustrus Legat
Bech-Hansen og Studsgaard
Brdr. E., S. og A. Larsens Legat
Bornholms Brandforsikring
Bornholms Musikfestival
Bornholms Revision, Statsautoriserede revisorer
Bornholmstrafikken
BRK, Kunstrådet
Danmarks Designskole
Den Obelske Familiefond
Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond
Frisko Is I/S
Kong Frederik og Dronning Ingrids Fond
LAG, (Den Lokale Aktionsgruppe)
Lillian og Dan Finks Fond
Mondrian Foundation
Nordea Fonden
Otto Bruuns Fond
Primagaz
Sparekassen Bornholms Fond
Team Bornholm
Unilever

Bornholms Regionskommune
Kulturarvsstyrelsen
Kunststyrelsen

Kulturministeriet

Alle takkes hjerteligt for tilskud og støtte til museets virke.

Ejerforhold og styrelse.

Bornholms Kunstmuseum ejes og drives af Bornholms Museumsforening, der har godt 2.700 medlemskaber, dækkende ca. 5000 enkeltpersoner.

Foreningen ledes af en bestyrelse, der i 2010 bestod af:

Christian Dohn, valgt af foreningen, formand.
Aksel Holst-Sørensen, valgt af foreningen, næstformand.
Bjarne Bech, valgt af foreningen.
Pete Hunner, valgt af foreningen.
Roar Schou, valgt af foreningen.
Katrine Blinkenberg, valgt af foreningen.
Mads Kofod, valgt af foreningen.
Erik Lund Hansen, udpeget af Bornholms Regionskommune.
Lars Kjøller, udpeget af Bornholms Regionskommune.
Michael Andersen, medarbejderrepræsentant for Bornholms Museum.
Vibeke Dam Andersen, medarbejderrepræsentant for Bornholms Kunstmuseum.

Jacob Berring-Hansen, leder af Bornholms Museum og
Lars Kærulf Møller, leder af Bornholms Kunstmuseum der fungerer som sekretær for foreningen.

Bornholms Kunstmuseum er medlem af eller repræsenteret i følgende foreninger eller sammenslutninger:

ODM (Organisationen Danske Museer).
Fælleskonserveringen, danske kunstmuseers fælles konserveringsanstalt, hvor Vibeke Dam
Andersen er medlem af bestyrelsen.
ICOM (International Council of Museums).
CIMAM (Comité International de l´ICOM pour les Collections d´Art Moderne)
Museumstjenesten.
Destination Bornholm.
Bornholms Attraktioner
Kulturvækst Bornholm
Bornholms regionskommunes kunstudvalg.
Bornholms regionskommunes børnekulturudvalg.
Bornholms Vækstforum hvor Lars Kærulf Møller er observatør.
I museets ældre samling hænger et magtfuldt portræt af søofficeren, kommandør Georg Albrecht Koefoed (1753 – 1808). Portrættet er malet af C. A. Lorentzen i år 1800 og var oprindeligt ophængt i Østermarie Kirke, hvor G. A. Koefoed ligger begravet.
Hvad har det nu med Bornholms Kunstmuseums årsberetning for 2010 at gøre?
Jo portrættet demonstrerer et betydeligt stykke danmarkshistorie, som man fejlagtigt kunne tro netop var historie og måske uden større relevans for den måde vi lever på i dag og den måde museernes rolle i samfundet defineres.
Georg Albrecht Koefoed blev i år 1800 sendt af sted som leder af den danske flåde i Middelhavet. De danske handelsskibe havde længe haft problemer med nordafrikanske sørøvere og kongen havde nu besluttet at sætte en stopper for deres hærgen. Allerede samme år indgik Koefoed - under trussel om at han ville bombardere byerne - en fredsaftale med Tunis og Tripoli – En aftale der har været gældende indtil for kort tid siden, hvor vi igen har besluttet at gå i krig for at beskytte vores interesser.
I den lange mellemliggende periode, hvor også Bornholms Kunstmuseums historie har udspillet sig, har Danmark – også belært af krigserfaringer – været et indadvendt land, hvor vi hellere beskæftigede os med os selv end med resten af verden. Også derfor er næsten alle vores kunstsamlinger nationalt baserede, vores endda lokalt. Ifølge vores fundats indsamler og udstiller vi kunst med relation til Bornholm.

Med rod i Kulturarvsstyrelsens anbefalinger fra kvalitetsvurderingen i 2009 og i en naturlig konsekvens af at informationssamfundet ikke kender nationale grænser, har museet valgt at opprioritere det internationale samarbejde, hvor det kan være til gavn og glæde for museet og vores publikum. Den store keramikbiennale med næsten 200 internationale deltagere, hvor HKH kronprinsesse Mary forestod den officielle åbning, var et udtryk for dette og vi har også i 2010 brugt meget energi på at styrke vores kontakter bl.a. til Civita d`Antino, Zahrtmanns lille bjergby i Italien hvor der er aftalt et mere omfattende forskningssamarbejde om dette med Ignazio Loyola Universitetet i Rom. Også udviklingen af ”artist in residence” – altså at kunne sende bornholmske kunstnere ud i verden og kunne modtage kunstnere og kreative tænkere på Bornholm er blevet formaliseret i et internationalt samarbejde med partnere fra Canada, Portugal, Kroatien, Italien og Holland.
Og også som en konsekvens af dette fremsætter bestyrelsen på dette års generalforsamling et forslag til en ændring af museets vedtægter, så museets virkeområde udvides.

Gennem 2009 har et udvalg under Kulturministeriet arbejdet med en udredning om det danske museumslandskab. Dagsordenen har helt klart været et ønske om centralisering både af midler, beslutninger og kompetencer og såfremt udredningen i 2011 udmøntes i en ny museumslov vil det betyde dramatiske forandringer af det danske museumsvæsen. Bornholms Kunstmuseum har været meget tæt på processen og har deltaget aktivt i arbejdet. Umiddelbart synes forslaget ikke at få negative konsekvenser for vores arbejde og økonomisk set kan der måske endda blive en gevinst, men vi finder det væsentligt stadig at værne også om de mindre museers muligheder for at bidrage til forskning og udvikling i fremtiden. 

Som omtalt i beretningen sidste år har vi genoptaget samarbejdet med arkitekten James Carpenter om en udvidelse af museet og vi har netop offentliggjort det første meget spændende resultat, der både vil give museet et nyt ansigt udadtil og samtidig vil muliggøre realiseringen af vores ideer om at gøre Bornholm til internationalt centrum for formidling af begrebet lys. Vi har endnu ikke finansieret projektet der er budgetteret til ca. kr. 60 mio. og en stor del af arbejdet i 2011 vil dreje sig om dette. 
Som det også blev nævnt i sidste års beretning havde vi forventet at etablere et bjergvarmeanlæg i 2010. Anlægget ville have givet museet nogle driftsbesparelser ligesom det naturligvis ville støtte den grønne profil og reducere vores C02 udslip betydeligt. Desværre viste det sig at anlægs-omkostningerne ville blive så store, at det ikke var driftsmæssigt forsvarligt og vi har derfor valgt at vente med etableringen af alternativ opvarmning, indtil vi forhåbentligt alligevel skal i gang med nybyggeriet.

Men året har jo også været et helt almindeligt museums år – hvis det da kan kaldes normalt at man må holde lukket p.gr af sne både i januar, februar og i det meste af december. Museets besøgstal levede desværre ikke op til vores forventninger og endte på 38.000 gæster. De umulige vejrforhold kostede naturligvis mange gæster, men vi har også måttet notere et betydeligt fald i lejrskolegæster. På trods af nedgangen kan vi dog glæde os over at antallet af betalende gæster var større end i 2009.
Som nogle sikkert vil huske endte museets regnskab med et underskud på ca. kr. 275.000.- i 2009. Vi har derfor også brugt meget energi på at bringe vores drift i balance og gennem både besparelser og ekstra tilførte midler er det lykkedes at rette op, således at året slutter med et overskud på kr. 233.000.-.
Årsregnskabet viser en balance på godt kr.10 mio. Dette finansieres gennem et kommunalt tilskud på ca. kr. 2.8 mio. og et statsligt tilskud på ca. 1,5 mio. mens resten ca. kr. 5,7 mio. stammer fra egenindtægter, kontingent fra Museumsforeningen og fra de mange generøse fonde og sponsorer, der støtter vores aktiviteter.
Som altid, men ikke mindre velment, skal vi takke vores trofaste publikum, de mange medlemmer af Museumsforeningen, fonde og sponsorer samt offentlige myndigheder der støtter museets arbejde.

Særudstillinger – 2010

Museet har i 2010 haft 5 særudstillinger:

Perler til pomp og pragt

Vi har gang på gang beskrevet vores udstillingsprogram som en perlerække. I 2010 satte vi trumf på begrebet og indledte året med udstillingen ”Perler til pomp og pragt”, der i Bornholms tidendes anmeldelse blev betegnet som ”En perle af en perleudstilling”. Vi havde med støtte fra Nordisk Kulturråd lånt Torben Sodes fantastiske privatsamling af glasperler. Sikkert verdens største samling der tidsmæssigt spænder fra ca. 1400 f. Kr. og helt frem til i dag. Udstillingen var tilrettelagt af museet og blev også vist på Sveriges Glasmuseum i Växsjö, på Finlands Glasmuseum i Riihimäki og på Moesgaard Museum i Århus.

Peter Frimand: Pre-sent re-present.

Udstillingen Pre-sent re-present med værker af Peter Frimand blev kaldt et eksperimentarium for kommunikationsfilosofi. Peter Frimand er en af de yngre spændende kunstnere med bornholmske rødder og selvom hans kunstneriske udtryk ligger langt fra de velkendte bornholmske billedunivers spores der alligevel i hans eksperimentelle og undersøgende værker samme nysgerrighed for en afsøgning af relationerne mellem publikum og rummet som vi genkender fra f.eks. Olaf Rudes maleri.
Peter Frimand deltog som ganske ung i museets udstilling ”Hovedet på Klippen” i 1997 og det var spændende at udfolde hans værk og se hvordan den nu modne kunstner stadig forfølger den samme linie med at bringe publikum i en direkte interaktion med værket og dermed blive medskabende.

Hans Lynge, Mennesket og Myten

Årets sommerudstilling lå geografisk fjernt men indholdsmæssigt tæt på museets kerneområde, de bornholmske modernister.
Den grønlandske maler Hans Lynge (1906 – 1988) står parallelt til Oluf Høst position på Bornholm som den første indfødte skildrer af Grønlands mennesker, natur og myter.
Historisk set har der været tætte relationer mellem Grønland og Bornholm og hans kunst er, trods det geografiske afsæt højt mod nord et universelt udtryk for – i virkeligheden den samme problemstilling som også Peter Frimand adresserede, forholdet mellem menneske og natur.
Udstillingen var udarbejdet i samarbejde med Nordatlantens Brygge, hvor den også blev vist.

Made by me
Afgangsudstilling fra Danmarks Design Skole, Bornholm

Traditionen tro viste vi i sommeren Glas- og Keramikskolens afgangsudstilling. Men selvom det efterhånden er blevet en fast tradition var det alligevel nyt i 2010, da skolen pr. 1. januar blev fusioneret med Danmarks Designskole og det var således første gang vi viste den nationale skoles afgangselever. 19 meget talent- og håbefulde afgangselever fra Danmark, Norge, Sverige, Estland, Frankrig og Australien viste både traditionelle og helt nye veje for glas og keramik og udstillingen demonstrerede med fuld styrke, at Bornholm med god grund også internationalt betragtes som et centrum for kunsthåndværk og design.

European Ceramic Context 2010

 
På en strålende solskinslørdag d. 11. september kom HKH Kronprinsesse Mary til Bornholms Kunstmuseum for at forestå åbningen og prisoverrækkelsen ved European Ceramic Context 2010.
Det var 3. gang museet forstod afviklingen af de europæiske biennaler for henholdsvis keramik og glas. Udstillingerne og arrangementerne er organiseret i samarbejde mellem Bornholms Kunstmuseum, Bornholms Museum, Danmarks Designskole, Grønbechs Gaard, Møbelfabrikken og BCB.
European Ceramic Context omfattede 2 udstillinger med 110 kunstnere fra 30 europæiske lande, en international konference med over 100 deltagere, en workshop med studerende fra hele Europa, et Artits in Residence program med 8 deltagere fra hele verden og en masterclass.
Det samlede budget for arrangementerne er godt kr. 2 mio., hvoraf vi modtog støtte fra Bornholms Vækstforum og LAG på i alt kr. 1 mio., mens resten blev finansieret af private fonde og sponsorer. Desværre svigtede Kulturministeriet med støtte og det lykkedes derfor ikke, som det ellers havde været hensigten, at opbygge biennalen som en selvstændig og løbende organisation. Afholdelse af så store arrangementer er naturligvis meget krævende for en så lille organisation som museet, ligesom den intensive fundraising naturligvis påvirker museets muligheder for at opnå ekstern støtte til andre projekter. Vi er derfor gået i tænkeboks for at overveje, om museet stadig skal fastholde ambitionerne om, gennem biennalerne, at positionere Bornholm som stedet for glas og keramik i Europa, ligesom Venedig med biennalerne har opnået denne status indenfor den bildende kunst.

Nyerhvervelser

Museet har i 2010 foretaget en række nyerhvervelser. Dels ved egne indkøb, dels som gaver og gennem støtte fra fonde og sponsorer.

Jais Nielsen, keramisk fad ca. 1920.
Søren Georg Jensen, keramisk skulptur. Gave fra Rolf Krake Fonden
Axel Tyge Holm, 2 stole fra Naturens parlament. 1 som gave fra Nordea-fonden
Lauritz Tuxen, Maleri. Gave fra Otto Bruuns Fond
Christian Finne, maleri.
Kristian Zahrtmann, “Jubal og familie”.
Holger Drachmann, Ch.Palmer, Newcastle. Gave fra Henny og Erling Overgaard, Oklahoma.
Pernille Stougaard, keramisk skål.
Juni-ichi Inoue’s “Fellow-ship”. Andel af skulpturen.
Jørgen Haugen Sørensen. Kagefad til en krigsførende nation. Gave fra kunstneren.

Ud over dette har museet fra Louisiana, Museum for Moderne Kunst modtaget:
Richard Mortensen. Gudhjem 1939.
Sonja Ferlov Mancoba. Effort commun. Bronzeskulptur
som langtidsdeponering

samt fra Statens Kunstfond:
Peter Bonnén: Uden titel, 1997, jern, 20,5 x 6 x 20,5 cm
Peter Bonnén: Uden titel, 1997, jern, 9,5 x 6,5 x 8 cm
Peter Bonnén: Uden titel, jern, 14 x 10 x 14 cm
Peter Bonnén: Uden titel, 1997, jern, 13,5 x 7,5 x 16 cm
Esben Klemann: "Keramik skulptur", 2004, keramik, 40 x 52 x 72 cm
Jørgen Haugen Sørensen: "Jeg Mener Jeg Ser", 1999, 5 stentøjsskulpturer på jernstativ,
150 x 170 x 35 cm
Mogens Bjørn-Andersen: Vandkande med elfenbenshank, 1984, sterlingsølv
Finn Carlsen: "Lille fødende kvinde" skulptur, hårdtbrændt ler - lysebrun med mørke begitninger
Tyge Axel Holm: Skål, 2003, ahorn og koto
Tyge Axel Holm: "Smykkeskrin", 2006, amarant og ahorn
Jane Reumert: "Keramisk Metamorfose", 1993, fiberglas
Jane Reumert: "Skål med flaget kant", 2004, saltglaceret fiberporcelæn
Anders Ruhwald: "Prototype teenage", 2004, glaseret lertøj og lyserød ballon
Anders Ruhwald: Beginning/Ending, 2006, glaseret lertøj
Anders Ruhwald: Beginning/Ending, 2006, glaseret lertøj
Gertrud Vasegaard: "Månesegl" skål, 1993, stentøj, grå blå

Forskning og registrering

I 2010 er der publiceret følgende:
Peter Frimand. Pre-sent-re-pre-sent. Tekst af Lars Kærulf Møller og Anne Kielgast.
Hans Lynge – mennesket og myten. Tekster af Josef Motzfeldt, Lars Kærulf Møller og Birgitte Sonne. Udgivet i samarbejde med Nordatlantens Brygge.
European Ceramic Context 2010.
Erik Hagens. Velfærdshverdag i billeder fra 60´erne til nu. Tekster af Hanne Abildgaard, Lars Morell og Erik Hagens.

Museet arbejder fortsat med konvertering af alle analoge registreringer til Regin-kunst centrale database. Museet påregner i 2011 at påbegynde scanning af alle værker på papir med henblik på digital registrering og tilgængeliggørelse.
I 2010 har museet indledt en forskningssamarbejde med Ignazio Loyola Universitetet i Rom om undersøgelser af Kristian Zahrtmanns virke i Italien.
Der er indledt et internationalt samarbejde med Musagettes Foundation, Canada samt partnere i Portugal, Holland, Kroatien og Italien om udvikling af mødesteder for kunstnere og kreative tænkere.
Museet har modtaget støtte fra Center for Kultur og Oplevelsesøkonomi til fortsat udvikling af en ny digital platform.
 
Museets bibliotek, der fungerer som præsensbibliotek for medarbejdere og publikum, udvides løbende både gennem et stort net af bytteforbindelser og ved køb. 

Konservering 
I løbet af 2010 har museet fået udført konservering af følgende værk:
Edward Weie, ”Nøgen yngling”

Ligesom Fælleskonserveringen har foretaget ind/ud-check af Jais Nielsen

Formidling

Museet tog i 2010 vores nye audioguider i brug og de har været særdeles populære hos vores publikum. Vi tilbyder to forskellige versioner. En for familier med børn og en for voksne. Takket være en donation fra Otto Bruuns Fond er vi lige nu ved at producere versioner af audioguiderne også på engelsk og tysk, som vi i sommeren 2011 kan tilbyde vores fremmedsprogede gæster.
 
 Audioguide på Bornholms Kunstmuseum
Museet afholdt i efteråret 4 særdeles velbesøgte foredrag om kunstnerkolonierne i Danmark. Med mere end 100 tilhørere til hvert foredrag har det naturligvis givet os lyst og mod på flere foredrag sådan som det også afspejles i museets program for 2011.
I september arrangerede Museumsforeningen en rejse til Rom med Lars Kærulf Møller som guide.
Turen var en stor succes bl.a. med besøg i Zahrtmanns lille by Civita d´Antino, hvor borgmesteren tog i mod og bød hele rejseselskabet på frokost. I 2011 planlægges en rejse til Biennalen i Venedig.

Anden kulturel aktivitet

Museet har som tidligere år gennemført en række koncerter i samarbejde med Bornholms Musikfestival.
Især de åbne prøver, hvor publikum gennem en uge kan følge professor Tim Frederiksens instruktion af unge talenter er blevet meget populære.
Ligeledes har en række kor optrådt på museet gennem året.
Da Det Kgl. Teater ikke kunne indpasse Bornholm i arrangementet ”Opera i det fri” tilbød man som kompensation en direkte transmission på storskærm fra forestillingen på Rosenborg eksercerplads. Desværre druknede forestillingen i styrtregn både i København og på Bornholm men trods regnen holdt ca. 250 entusiastiske tilskuere ud på græsset foran museumscafeen. Både vi og Den Kgl. håber vi kan kvittere for det trofaste publikum gennem en forestilling i august 2011.

I lighed med sidste år afholdt museet julemarked, hvor vi inviterede ACAB, øens kunsthåndværkere til at opslå boder i museumsgaden. Arrangementet var igen meget populært både blandt de deltagende kunsthåndværkere og publikum selvom vejret igen drillede os med sne og fygning.

I 2010 har Museets faste personale bestået af

Kenn Andersen, servicemedarbejder.
Jane Andersen, rengøringsassistent
Beth Barsø, cafe
Hanna Dahlgren, kustode
Vibeke Dam Andersen, administration
Gudrun Edvardsen, kustode
Anders Klausen, kustode
Søren Lund Kure, forvalter.
Lars Kærulf Møller, direktør
Henning Pedersen, forvalterassistent
Lene Margrethe Wolfsberg, kustode
Morten Riis, kustode (fratrådt)

Herudover har følgende været ansat periodisk eller i forskellige jobformer:
Ansat i tidsbegrænsede perioder eller til løsning af særlige opgaver
Susanne Jøker Johnsen, projektleder European Ceramic Context 2010,
Amanda Barsø, Kirstine Stenbæk, Asger Hørning, Oluf Juul Hammarlund, Gitte Romorus Kofoed, August Bjørkvad, Kia Marcher Andersen, Alice Sørensen, Malene Christine Nygaard, Stine Hellesen, Kurt Holm Mattsson, Joan Øhrstrøm, Maj-Britt Zelmer Olsen

Lkm, 30. 3. 2011

 

english | deutsch | dansk
Bornholms Kunstmuseum       |       Helligdommen       |      Rø      |       DK-3760 Gudhjem       |       Telefon (+45) 56 48 43 86       |       Telefax (+45) 56 48 43 58